Investeringsidé
Annoncering

Hydrogen-Aktier i vild vækst – sådan kommer du med

Invested.dk
8. feb. 2021 | 5 Læsetid
Wasserstoff2_Header

Vil du gerne med på den grønne bølge og tror du på, at hydrogen vil slå igennem som fremtidens energibærer? Måske er du usikker på præcist hvilke aktier, som over tid vil stå tilbage som vindere inden for dette spændende investeringsområde.

Vil du gerne med på den grønne bølge og tror du på, at hydrogen vil slå igennem som fremtidens energibærer? Måske er du usikker på præcist hvilke aktier, som over tid vil stå tilbage som vindere inden for dette spændende investeringsområde. I så fald findes en genvej, som gør det muligt på én gang at købe sig til en 1:1 eksponering i et indeks af forskellige hydrogenbaserede aktier. Det kan gøres ved at købe et såkaldt tracker certifikat indeholdende disse hydrogen aktier, som det schweiziske investeringshus Vontobel for nyligt har lanceret. Certifikatet, som blev lanceret den 22. oktober 2020, er steget voldsomt siden start. Der er i det hele taget tale om en sektor, som over de seneste år klart har outperformet det generelle marked.

Et tracker certifikat er et finansielt instrument, som afspejler udviklingen på et eller flere underliggende aktiver. Det kan f.eks. være et aktieindeks, men det kan også være enkeltaktier, kryptovaluta mv. I det omtalte hydrogen certifikat afspejles udviklingen 1:1 i Hydrogen Top Selection Index, som beregnes af Solactive AG. Dette indeks består af 15 udvalgte aktier, som alle opfylder de opsatte kriterier for markedsværdi, branchespecifikation mv. Læs mere om sammensætningen nedenfor.

Certifikater klassificeres af Finanstilsynet som komplekse instrumenter, som ikke er egnede for alle investorer. I modsætning til de fleste bull og bear certifikater indeholder Vontobels tracker certifikater dog ikke gearing, hvilket medfører, at instrumentet nærmere kan sammenlignes med andre indeks trackere såsom indeksfonde, jf. nedenfor, hvor certifikatets juridiske struktur beskrives nærmere.

Hydrogen som fremtidens energibærer?
Produktionen af energi fra hydrogen er stadig i sin vorden i forskellige dele af verden. Men udsigten til lavere produktionsomkostninger og en bedre infrastruktur kan give aktier inden for dette område et stort løft. Potentialet for økonomien og samfundet er enormt, hvilket de senere års kursstigninger tydeligt har vist.

På klimakonferencen i Paris i 2015 blev knap 200 lande enige om bl.a. at begrænse den globale opvarmning til to grader Celsius. Man blev også enige om at energirelaterede kuldioxidemissioner (CO2) skal reduceres med ikke mindre end 60% inden 2050. Det er derfor indlysende, at der kræves drastiske foranstaltninger, hvis dette mål skal nås. Med ny præsident i spidsen er USA netop genindtrådt i Parisaftalen, hvilket er et stærkt signal til omverdenen. At nå Parisaftalens målsætninger bliver dog endnu mere vanskelig, når man tænker på, at jordens befolkning anslås at stige med omkring to milliarder mennesker til næsten 10 millarder inden 2050. Verdens energisystem skal derfor gennemgå grundlæggende ændringer og der er bestemt behov for energieffektivitet. En del af løsningen er, at der skal bruges mere og mere vedvarende energikilder med lavt kulstofindhold.

Hydrogen er ikke en energikilde i sig selv, men en energibærer, der kan bruges til at oplagre og transportere energi. En energibærer i en eller anden form vil være nødvendig, hvis en væsentlig del af vores energiforsyning skal baseres på vedvarende energi. Vindmøller og solceller producerer i dag ikke energi i samme takt, som vi vil bruge energien. Vindmøller producerer heller ikke, hvis det er vindstille ligesom solceller ikke producerer energi om natten, hvor der også skal bruge elektricitet.

Derfor kunne hydrogen som energibærer være en mulig løsning på en del af klimaproblemerne, og det er i høj grad det man køber ind i, hvis man tror på denne investeringscase.

Læs mere om selve hydrogen investeringscasen her og mere om hydrogen som energibærer her.

Hvorfor investere via et certifikat?
At investere i et hydrogenorienteret tracker certifikat er en let måde at købe sig ind i hydrogencasen på uden at skulle investere i udvalgte enkeltaktier, som måske eller måske ikke, vil performe over tid. Man opnår derved at sprede sin risiko væk fra enkeltaktierne, men man har naturligvis stadig den overordnede sektorrisiko. Det må i øvrigt anbefales ikke at placere for stor en andel af ens samlede investeringer i et så smalt indeks som dette.

Hvad investerer man i?
Når man investerer i certifikatet eksponeres man mod i alt 15 forskellige aktier, som alle gør sig inden for hydrogenteknologi. Af nedenstående tabel ses den aktuelle sammensætning og vægten af de enkelte aktier, som man eksponeres mod ved investering i certifikatet.

hydrogen tracker constituents

Ovenstående tabel viser sammensætningen af Vontobels hydrogen tracker certifikat ultimo januar 2021. Læs mere om den aktuelle sammensætning og kursudvikling i certifikatets factsheet, som løbende ajourføres.

Den største position i porteføljen er klart amerikanske Plug Power, som har haft en meget voldsom kursudvikling det seneste år på ikke mindre end 1500%. Den voldsomme kursstigning har medført, at Plug Power for tiden udgør knap 19% af den samlede portefølje.

De nordiske lande er også godt repræsenteret i porteføljen i form af svenske Powercell samt norske NEL. Begge aktier udgør hver ca. 7% af porteføljen og er givetvis også kendte blandt mange danske investorer. Powercell er steget ca. 100% mens NEL er steget hele 230% det seneste år.

Om momentum og de voldsomme kursstigninger, der har været de seneste år i hydrogenaktierne, vil vare ved, vides naturligvis ikke, hvilket man skal være opmærksom på, som investor i dette certifikat.

Man skal ligeledes være opmærksom på, at man ved investering i certifikatet især er eksponeret mod USD, da knap 80% af aktierne handles i denne valuta.

Omkostninger
Man betaler 1,2% i årlige omkostninger i form af et management fee, som beregnes og betales dagligt på samme måde som ved investering i en ETF. Disse omkostninger må siges at være noget højere end man typisk betaler ved indeksinvestering i hvert fald i de lidt bredere indeks. Det er dog ikke ualmindeligt, at omkostningerne i smallere indeks er højere. Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at certifikatet ikke er gearet, hvilket mange certifikater ellers er. Det betyder, at certifikatet ikke løbende belastes af finansieringsomkostninger.

Udover de årlige omkostninger vil man skulle betale almindelig kurtage ved køb og salg ligesom man ved handel vil skulle acceptere et vist spread, da certifikatet er børsnoteret.

Selve certifikatet er udstedt i danske kroner, hvorfor man ikke behøver at foretage veksling til fremmed valuta ved køb og salg.

Du kan på dansk læse certifikatets centrale investor dokumentation (Key Investor Information Document – KIID) her, hvor information om de løbende omkostninger og betingelser er tilgængelig.

Certifikatets juridiske struktur
Tracker certifikater hos Vontobel indeholder i modsætning til de fleste bull og bear certifikater ikke gearing. Certifikatet er “open-ended”, hvilket betyder, at der ikke er fastsat en nærmere udløbsdato. I helt særlige tilfælde kan Vontobel dog vælge at indløse certifikatet. Certifikatet handles på en børs, som i Vontobels tilfælde er Nordic Growth Market – Nordic MTF Danmark i danske kroner. Udover at man løbende vil kunne handle certifikatet i børsens åbningstid sikrer Vontobel, at der løbende stilles priser i certifikatet (market making) således, at man er sikker på at kunne sælge certifikatet igen. Vontobel udsteder certifikatet i Tyskland, og Vontobels børsnoterede holdingselskab baseret i Schweiz er garant. Som investor løber man derfor en risiko på udstederen eller garanten, hvilket i sidste kan betyde, at man helt mister sin investering, hvis Vontobel går konkurs og ikke kan indfri sine forpligtelser i forhold til de udstedte certifikater.

Vil du gerne dykke dybere ned i det fuldstændige prospekt, kan du finde alle certifikatets juridiske dokumenter her. Den juridiske struktur, herunder også de nævnte risici, beskrives også kort på dansk i ovennævnte centrale investor dokumentation (KIID).

Hvordan beskattes certifikatet?
For privatpersoner anses certifikatet af Skat som værende en finansiel kontrakt, hvilket betyder, at man af et positivt nettoresultat skal beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet.

Læs mere om den skattemæssige behandling af certifikater her.

Hvor kan man handle certifikatet?
Vontobels certifikater er optaget til handel på NGM (Nordic Growth Market), hvor de handles i danske kroner. Man kan handle hydrogencertifikatet og andre Vontobel certifikater hos Nordnet. Man kan på Nordnets handelsplatform finde instrumentet f.eks. ved angive tickernavnet “TRACK HYDRO VON” eller ISIN: “DE000VP9FSU5” i søgefeltet øverst til højre. Man kan endvidere finde en oversigt over alle Vontobels tracker certifikater hos Nordnet via dette link. Efter man har klikket på linket, kan man under “produkttype” ligeledes søge efter den lange række af gearede bull og bear certifikater, som Vontobel ligeledes udbyder, hvis man er interesseret i disse produkter.

Risici

Potentielle investorer bør læse disse dokumenter, før de træffer en beslutning om investering. Dokumenterne og dokumentet med central information udgives på udstederens hjemmeside, Vontobel Financial Products GmbH, Bockenheimer Landstrasse 24, 60323 Frankfurt am Main, Tyskland, på prospectus.vontobel.com, og de kan hentes gratis fra udstederen. Godkendelsen af prospektet skal ikke forstås som en godkendelse af værdipapirerne.

Værdipapirerne er produkter, der ikke er simple, og som kan være vanskelige at forstå. Denne information inkluderer eller vedrører tal fra tidligere resultater. Tidligere resultater udgør ikke en pålidelig indikator for fremtidige resultater.

This information is in the sole responsibility of the guest author and does not necessarily represent the opinion of Bank Vontobel Europe AG or any other company of the Vontobel Group. The further development of the index or a company as well as its share price depends on a large number of company-, group- and sector-specific as well as economic factors. When forming his investment decision, each investor must take into account the risk of price losses. Please note that investing in these products will not generate ongoing income.

The products are not capital protected, in the worst case a total loss of the invested capital is possible. In the event of insolvency of the issuer and the guarantor, the investor bears the risk of a total loss of his investment. In any case, investors should note that past performance and / or analysts' opinions are no adequate indicator of future performance. The performance of the underlyings depends on a variety of economic, entrepreneurial and political factors that should be taken into account in the formation of a market expectation.

Tags:

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at modtage information om børshandlede produkter.

Dine personlige data vil blive behandlet for at levere information i henhold til Vontobels fortrolighedspolitik.

newletter overlay image

Hold dig opdateret

Tilmeld dig for at modtage information om børshandlede produkter.

Dine personlige data vil blive behandlet for at levere information i henhold til Vontobels fortrolighedspolitik.

Vontobel Markets – Bank Vontobel Europe AG og/eller tilknyttede virksomheder. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs venligst dette, før du fortsætter, da ikke alle har adgang til de produkter og tjenester, der diskuteres på denne hjemmeside. Prospekter for de respektive produkter, der anses for vigtige, kan fås hos udstederen: Vontobel Financial Products GmbH, Bockenheimer Landstrasse 24, DE-60323 Frankfurt am Main, Tyskland, eller på denne hjemmeside.